VIKÀ

VIKÀ er Hjørring Kommunes beskyttede beskæftigelse - En produktionsvirksomhed med 5 specialiserede værksteder og 3 servicefunktioner, som løser opgaver for Hjørring Kommune.

Hvis du visiteres til VIKÀ, bliver du, som § 103 medarbejder, en del af et unikt arbejdsfællesskab. Her arbejder du på en virksomhed, der leverer kvalitetsprodukter hovedsageligt til andre virksomheder men også til private. VIKÀ's kerneopgave er 

At skabe rammer, der ligger så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt, hvor § 103 medarbejdernes arbejdsmæssige og sociale kompetence udvikles/vedligeholdes

VIKÀ har 5 værksteder og 3 serviceområder:

Værksteder

  • Træværksted
  • Metalværksted
  • Snedkeri
  • Trykkeri
  • Montageværksted

Serviceområder

  • Serviceteam (pedelfunktion)
  • Køkken/kantineteam
  • Rengøringsteam
 

Vi er en meget rummelig arbejdsplads med et socialt design. Vores medarbejdere er fortrinsvis førtidspensionister, der bidrager med det, som er dem muligt på en arbejdsplads. Vi tager hensyn, har plads og overskud til at håndtere mange forskellige skånehensyn. Alle medarbejdere arbejder på forskellige dage og tidspunkter alt efter, hvad der giver mening ift. den enkelte medarbejders hverdag. 

Vi beskæftiger 1 afdelingsleder, 12 værkstedsassistenter/områdeansvarlige og ca. 60 §103 medarbejdere. Derudover laver vi arbejdsafklarende praktikker for både jobcenteret og CKU Vendsyssel (STU – Særligt Tilrettelagt Uddannelse for unge under 25 år).

Hvis en §103 medarbejder med tiden ønsker at få et løntilskudsjob til førtidspensionister, kan VIKÀ hjælpe dig videre med dette ønske.