VIKA'

VIKA' er en produktionsvirksomhed med 5 specialiserede værksteder. Derudover dækker VIKA’ 3 serviceområder for Hjørring Kommune.

Vi har i produktionsdelen leveret kvalitetsprodukter og serviceydelser til vores samarbejdspartnere i både det offentlige og private erhvervsliv i over 60 år.

Til private kunder har vi også mulighed for at fremstille unikke bestillingsvarer i henholdsvis træ eller metal.

VIKA' hører under Hjørring Kommunes dagtilbud og er dermed et tilbud til førtidspensionister. Vores kerneopgave er

at skabe rammer så borgernes kompetencer, både de sociale og de arbejdsmæssige, udvikles/vedligeholdes gennem meningsfuld beskæftigelse

Vi samarbejder med CKU Vendsyssel, som vi tilbyder praktikpladser til unge i STU. Derudover samarbejder vi med jobcenteret omkring praktikker, når der er behov for en særlig indsats i forbindelse med afklaring af arbejdsevne.