Montageværksted

Montageværkstedet udfører alle former for monteringsarbejde for erhvervslivet og har haft succes hermed i mere end 30 år.

I montagen arbejder vi med pakning og mærkning af alle typer produkter samt delmontagearbejde for mange forskellige brancher - eksempelvis servicerer vi Georg Jensen med pakning af julepynt og designserier.

Pakkeopgaver

Vi samarbejder med en række virksomheder indenfor medicinal-, trykkeri- og elbranchen samt fødevareindustrien - men ønsker at udvide samarbejdet til flere virksomheder og brancher, gerne med eksempelvis pakning og mærkning af fødevarer.

På REVAs monteringsværksted er vi fleksible og omstillingsparate, og derfor har vi også den mulighed, at borgerne efter forudgående aftale kan indgå i selve produktionen ude i virksomhederne.

Det er i mindre omfang også muligt, at opstille maskiner til brug ved monteringsopgaver på REVA. Eksempelvis samler vi transportbånd til Marel Salmons produktionslinjer.

Vi lægger megen vægt på til enhver tid at levere den af virksomheden ønskede kvalitet. Ved at samarbejde med os, har virksomheden den fordel, at vi løbende justerer og tilpasser os virksomhedens individuelle krav og forventninger.