Erhvervsafklaring

REVA Hjørrings Virksomhedscenter samarbejder med Kompetencecenteret om erhvervsafklaring for sygemeldte borgere.

Vi kan tilbyde forløb på 4 forskellige værkstedstilbud.

Opstart

Når borgeren har udtrykt interesse for at komme i afklaring hos REVA, kontakter borgerens rådgiver os. Herefter sørger rådgiveren, der fungerer som tovholder på forløbet, for at indkalde til et opstartsmøde. Her aftaler borgeren, rådgiveren og værkstedsassistenten på det ønskede værksted, hvordan forløbet skal skrues sammen, og om der er behov for særlige hjælpemidler. Efter mødet får borgeren en rundvisning på værkstedet og stempelkort og regler for arbejdsplads udleveres.

Selve forløbet

Et erhvervsafklaringsforløb vil typisk vare fra 8 til 12 uger, og her er det værkstedsassistentens opgave af instruere, vejlede og observere i forhold til de relevante arbejdsfunktioner i henhold til § 103. Vi afholder i løbet af forløbet 3 statusmøder på REVA.

Kontakt

På REVA har vi pt. 10 afklaringspladser. I er velkomne til at kontakte afdelingsleder Ole Engstrøm for yderligere information.