Kantinen NBV

Kantinen laver hver dag mad til alle borgere og personale på NBV. Vi laver morgenmad til ca. 40 personer og middagsmad til ca. 60 personer.

Kantinen er rigtig hyggeligt sted, hvor man kan få en snak, samt sidde og nyde sin mad. Her mødes alle, inden de går i gang med dagens opgaver i grupperne. Man må også gerne nyde sin medbragte mad i kantinen. 

Kostudvalg

På NBV har vi et kostudvalg, som består af personale og borgere, som spiser i kantinen. Dette udvalg er med til at bestemme, hvilken type tilbud og mad, der skal tilbydes i kantinen. På NBV ønsker vi, at skabe muligheder for at skabe sunde kost og drikkevaner for borgere og personale og dermed være medvirkende til at gøre det sunde valg til det lette valg.

Kostudvalget har besluttet, at der serveres mad, der i høj grad lever op til fødevarestyrelsens anbefalinger for sund kost. Det vil bl.a. sige, at der serveres brune ris, fuldkornspasta og fuldkornsbrød. NBV ønsker, at borgere og personale oplever en servering af sund og varieret kost, hvor der til hvert måltid serveres frugt, grøntsager eller salat.

Der tilbydes desuden altid en varm fiskeret om ugen samt fiskepålæg dagligt. Maden i kantinen er som udgangspunkt årstids relateret og sæson bestemt. 

Det er desuden vigtigt for borgerne, at de kan få egne ønsker opfyldt på menuplanen. Der bliver derfor også serveret bøfsandwich, stegt flæsk med persillesovs, burger med pom. fritter mm – og det kan trække ekstra mange i kantinen...

Hverdagens opgaver

Dagen starter med at vi i fælleskab gør klar til morgenmaden, mødeforplejninger, hvor det er hjemmebagt brød der bliver serveret. Vi bager selv vores sandwichbrød, grovboller, flutes og kager. Dernæst står det på færdiggørelse af bl.a. det varme måltid.

Ud over det varme måltid serverer vi også lækkert og varieret smørrebrød, råkost salater, salater med kød eller fisk og sandwich med kød eller fiskepålæg så borgerne og personalet selv kan vælge, hvad maven har lyst til den dag. Når middagspausen er overstået går forberedelserne i gang til næste dag, og opvasken bliver ordnet samt rengøring af køkken og kantine, så det hele er klart igen til næste dag.

I kantinen er der opstillet en vandfontæne hvor alle har mulighed for at tanke dagens vandration, og snuppe sig et dejligt glas iskoldt vand. 

Aktiviteter i kantinen

Vi holder også af traditioner og fælleshygge, og vi forsøger derfor jævnligt at samle borgere og personale til et arrangement i kantinen. Det kan eksempelvis være vinterhygge med hjemmelavet kakao og nybagte boller, fastelavnsfest med nybagte fastelavnsboller, påskefrokost og julefrokost og masser af andre gode fælles arrangementer.

Kantinen er åben alle hverdage.