Værdier overfor borgerne

Vi ser borgerne som ligeværdige. Med en anerkendende tilgang lægger vi vægt på rummelighed og viser respekt for den enkelte borger. Gennem fælles dialog sikrer vi borgerne medbestemmelse.

Det betyder, at vi i hverdagen…

  • altid lytter til borgernes egne ønsker
  • tilrettelægger aktiviteter ud fra borgernes ønsker og formåen, med plads til forskellighed
  • italesætter borgernes ressourcer og egenskaber overfor pågældende selv
  • Vi skaber selvstændighed, selvværd og udvikling hos borgeren, ved at tage udgangspunkt i den enkelte og sikre et anerkendende og tillidsfuldt fællesskab.

Det betyder, at vi i hverdagen…

  • skaber rammer for, at den enkelte borger kan få succesoplevelser
  • stiller passende krav, i forhold til borgerens kompetencer
  • har faglige refleksioner over borgerens udvikling, med udgangspunkt i de pædagogiske udviklingsplaner

Med udgangspunkt i den enkelte borger, skaber vi tryghed og tillid ved at være nærværende og anerkendende. Borgeren skal opleve at være værdsat som en del af et fællesskab.

Det betyder, at vi i hverdagen…

  • er ægte i vores nærvær og møder borgeren i øjenhøjde
  • skaber struktur og god stemning
  • skaber rammer, hvor alle har mulighed for at bidrage til fællesskabet

Etikos