Dyreparken NBV

Dyreparken er en mini zoo med gratis adgang for offentligheden.

Vi har normering til 15 borgere med vidt forskellige funktionsevner og handicaps (kørestolsbrugere undtaget), som passer dyrene og har en dagligdag i faste rammer.

Med Dyreparken har vi forsøgt at etablere så reel en arbejdsplads som muligt – men samtidig tage hensyn til den enkelte borgers funktionsniveau og behov.

Personalet, der varetager den daglige drift, består af en pædagog og en dyrepasser samt en studerende, støttepersoner og personer i arbejdsprøvning.

Hverdagen i Dyreparken

Dyreparken er et fleksibelt tilbud, som rummer mange spændende opgaver, som f.eks. fodring og pasning af dyrene og rundvisning af besøgende. Vi tager på fagligt relevante udflugter til f.eks. zoologiske haver og lokale dyreparker.

Hver mandag holder vi morgenmøde, hvor borgerne igennem valget af arbejdsopgaver er med til at bestemme indholdet i deres hverdag.

Vi er med til NBV’s arrangementer og opfordrer borgerne til at deltage i Caféens tilbud.

At arbejde med dyr er værdifuldt

I vores dagligdag arbejder vi med udgangspunkt i dagtilbuddets fællesværdier, og vi anerkender og værdsætter indsatsen fra de enkelte borgere – de er ganske enkelt uundværlige for Dyreparken.

Hos os har vi det ekstra mål, at alle får en forståelse for det ansvar, det er at arbejde med dyr. I Dyreparken opnår vi dette fælles tredje mål ved - i fælleskab og gennem samarbejde med borgerne - at løse de praktiske opgaver f.eks. med rengøring, fodring eller aktivering af dyrene.

For at fremme det sociale samspil i gruppen har vi aftalt et sæt samværsregler, der går ud på at tale pænt til hinanden, hjælpe hinanden og give besked i forbindelse med fri/ferie og sygdom. 

Se folderen fra Dyreparken

Åbningstider i Dyreparken NBV

Mandag - torsdag kl. 7.30 - 15.00 og fredag kl. 7.30 - 14.00

Anette Moselund Mortensen
Dyrepasser

Karina Vinther
Pædagog

Jean Anna Hansen
Pædagog

Jens Kjeldsen
Pædagog

 

Tlf.: 7233 6475