Sansemotorisk

Vi fungerer som dagbeskæftigelse for en gruppe af borgere (11 personer), som har brug for stor grad af hjælp/støtte for at fungere i hverdagen.

Borgerne er aldersmæssigt 18–55 år, mens den reelle udviklingsalder (ifølge neuropædagogisk udredning mm.) svarer til fra spædbarn alderen og opad. Sådan forstået at enkelte også kan være udviklet op til voksenalderen inden for specifikke områder. Dette skal også ses i forhold til et helt livs erfaringsgrundlag hos den enkelte.

Vores overordnede mål

Vi ønsker, i den lille og overskuelige gruppe, at kunne give mulighed for opfyldelse af basale behov under individuelt tilpasset samvær. Vi vil samtidig, om muligt, vedligeholde bestående færdigheder/kompetencer og stile mod eventuelle udviklingspotentialer. Det sker udfra aktiviteter/samvær 1×1 og i mindre grupper.

Aktiviteter

I praksis arbejder vi ud fra følgende ugeplan

Mandag: Socialmotorik
Tirsdag: Tur ud af huset / maddag
Onsdag: Sang og musik / Sanglege
Torsdag: Dansesnor
Fredag: Wellness, gåtur, fysisk aktivitet

Ud over ugeplanens aktivitet for den enkelte dag, tilbyder vi en bred vifte af andre aktiviteter

  • gåture i området/dyreparken
  • højtlæsning
  • spil (både brætspil, iPads og pc)
  • kreative aktiviteter efter årstiden
  • dans og anden motion/bevægelse
  • opfølgning på fysiske aktiviteter og træning – bl.a. el-cykel for bevægelseshæmmede, ude-„sofa“-cykel, ude-gynge – også til kørestolsbrugere
  • cafébesøg
  • indkøb
  • opfølgning på eventuelle ønsker/ideer fra brugerne
  • snoezelrum
  • svømning
  • rideterapi

Vores nøgleord er:

  • Den gode stemning
  • Basis i trygge rammer
  • Kontinuerlighed
  • Pleje og omsorg
  • "Skærmning"
  • Udarbejdelse af individuelle handleplaner
  • En struktureret/forudsigelig hverdag
  • Nærvær som kvalitetsydelse
  • Fokus på pædagogisk referencerammer så som neuropædagogik og Gentle Teaching samt anden relevant litteratur/viden
  • Kommunikation som basisarbejdsredskab, fx konkreter, billedmaterialer, tegn til tale,
  • verbalt sprog og kropssprog samt brug af digitale medier, pc og iPads
  • Gøre brug af NUZO (nærmeste udviklingszone for den enkelte, jf. neuropædagogik
Kontakt Sansemotorisk

Mandag - torsdag kl. 8.00 - 15.00 og fredag kl. 8.00 - 14.00

Helle Dissing
Pædagog

Helle Jensen
Pædagog

Lis Ørnbøl Jacobsen
Støttepædagog

Kirsten Toft Krogsgaard
Støttepædagog

Tlf.: 7233 6464