Hestesimulator

Som et ekstra fysioterapeutisk tilbud til borgerne har vi på NBV en hestesimulator.

Simulatoren efterligner hestens bevægelser og er et godt træningsapparat til at træne musklerne i f.eks. borgerens ryg, mave og lår uden at overbelaste led og sener.

Derudover vedligeholder og styrker den borgerens motorik, balanceevne og holdning. Samtidig er hestesimulatoren med til at øge sansestimuleringen.

Træningsprogrammet på hestesimulatoren bliver tilpasset den enkelte borger i samarbejde med en af vores tilknyttede fysioterapeuter.