Caféen NBV

Caféen NBV er et hyggeligt samlingssted for borgere med ekstra behov i Hjørring og omegn.

Om sommeren hygger vi på vores terrasse.

Vi har åben mandage kl. 15.00 - 21.00 og torsdage kl. 15.00 - 21.30. Alle er velkomne med den forudsætning, at man er selvhjulpen eller har egen ledsager med.

Du kan læse mere om programmerne for mandag og torsdags aktiviteterne her og hente månedsplanerne her til højre på siden. Vi holder også en del fester og andre arrangementer, opslagene om dem kan du se på denne side 

Aktiviteter som borgerne kan lide

Alle aktiviteterne er lavet ud fra borgernes ønsker. Alt det vi laver i Caféen udføres som pædagogisk arbejde, hvor borgerne helt naturligt indgår og er med til at gøre en forskel – ligegyldigt hvilket udviklingstrin de befinder sig på. Caféen er et fælles ansvar, og alle der benytter stedet er med til at tage ejerskab for fritidstilbuddet.

Personalet består om mandagen af en pædagog, og om torsdagen er der to pædagoger tilknyttet. Det er altid det samme personale, da borgerne har behov for trygheden i at se de samme velkendte ansigter. Vores opgave er - med udgangspunkt i dagtilbuddets fællesværdier - at få borgerne så meget med i aktiviteterne som muligt, med os som guider på sidelinjen. Ligeledes er vi de praktiske grise, der samler trådene :-)

Hver måned laver vi en månedsseddel med kommende arrangementer, som vi sender til Vester Thirup, Friheden, hjemmevejlederne, Hubertusparken og alle grupperne på NBV. Månedsplanen kan du også finde i Caféen, her på siden til højre eller i vores Facebook gruppe.