Mirabell

I Mirabell er det borgerens kreativitet, der er i højsædet. Stoltheden over at have kreeret et godt stykke håndværk, som kunderne vil købe.

Personalet, der varetager den daglige ledelse, består af en pottemager, en pædagog og en tekstildesigner. Butikken og caféen er normeret til 2 borgere.

Vi arbejder med udgangspunkt i dagtilbuddets værdigrundlag, men med særlig fokus på borgerens udvikling af selvstændighed og selvtillid via kreativitet og salg.

En kreativ arbejdsplads

Vi bestræber os på, at butik og café skal ligne en almindelig arbejdsplads så meget som muligt. Vi lægger vægt på at borgeren står for den venlige og imødekommende betjening af kunderne i en afslappet og god atmosfære.

Kig endelig forbi - og følg vores seneste påhit på Facebook