I Café 33 serverer vi diverse kaffe, the, øl og vand samt et udvalg af kager, boller, andre lette anretninger og sandwich i højsæsonen.
Under vejledning af caféens pædagogiske personale er det borgerne selv, der står for de daglige gøremål. Opgaverne kan f.eks være at ekspedere kunderne, servere kaffe, pakke gaver ind, dekorere vinduer, rydde op efter gæsterne, rengøre køkken, butik eller café. Det er også muligt at få et hygiejnebevis, når man er i caféen.
Borgerne har stor medindflydelse på deres hverdag. De er med til at vælge, hvordan butikken skal se ud, når der kommer kunder, når skilte skal skrives, og hvor de forskellige varer skal stå i butikken. I cafe 33/Mirabell har vi historien om varerne, og om hvem der har lavet de enkelte varer til butikken.
Alt dette er med til give en unik følelse af stolthed og medejerskab ved at arbejde i Mirabell og Café 33.
Kom forbi os i Østergade 33 og få en god hyggelig oplevelse i vores café og butik.
Ansvarlig redaktør: Hanne Nielsen